DELTA - We specialise in microelectronics, light, optics, EMC, acoustics, vibration, sensors and wireless technology
inn_swush

Innovation09

Tid til at stille skarpt

Innovation og produktudvikling er kommet i modvind med de seneste års økonomiske afmatning. For at vende udviklingen skal vi alle netop tænke nyt. I en tid med knappe ressourcer og øgede krav sætter vi fokus på værktøjer og metoder, der kan effektivisere vejen fra idé til succes på markedet.

Vi har med dette års innovationsdag valgt at præsentere en række vinkler og cases, som kan hjælpe virksomheder til at stille skarpt på deres innovationsindsats. Vores formål med Innovation09 er at tilbyde nogle håndgribelige og umiddelbart anvendelige redskaber, som vil kunne integreres i virksomhedernes innovationsprocesser her og nu.

Innovation09 er et mix af plenumforedrag, tematiserede oplæg i mindre grupper, 1:1 rådgivning samt mulighed for at netværke med andre virksomheder og studerende på projektbørsen. Der er to parallelle temaer, der har fokus på henholdsvis de tekniske og de ledelsesmæssige aspekter ved innovation. Det er kun muligt at deltage i ét af temaerne, så invitér en kollega, hvis du har svært ved at vælge.

Tema 1: Effektiv innovation reducerer time-to-market

Mange virksomheder kaster sig direkte ud i udvikling og¨design - men undervurderer ofte opgaven teknisk og økonomisk. DELTA ser mange nye produkter og gode idéer, der fejler teknisk f.eks. i godkendelsestest. Kom og hør, hvordan man kan undgå disse fejl og tidligt i udviklingen kan tage højde for godkendelser og eksterne krav, eller hvordan man kan bruge accelereret test til at optimere udviklingen.

1:1 - få direkte sparring

Som noget nyt tilbyder vi under konferencen individuel rådgivning, hvor udgangspunktet er virksomhedens situation, ønsker eller udfordringer. DELTA stiller med to specialister i 45 minutter per deltagende virksomhed som en del af Innovation09. Jo mere konkret det bliver, jo større er chancerne for et varigt udbytte af dagen. Book jeres tid, når I tilmelder jer konferencen.

Tema 2: Innovation i netværk

Mindre og mellemstore virksomheder står ofte alene om innovation og produktudvikling. Ved at indgå i netværk og samarbejde kan den enkelte virksomhed opnå langt større gevinster i egen innovationsproces. Åben innovation har en mærkbar betydning for virksomhedernes innovationsresultater. Kom og hør, hvordan man løfter egen innovation ved at samarbejde i netværk, eller hvordan man kan fokusere sin indsats f.eks. gennem succesfuld sourcing.

Projektbørs - kom lettere i gang

En anden nyskabelse er projektbørsen, som har form af et caféområde, hvor virksomheder og studerende kan udveksle erfaringer og forhåbentlig finde sammen om konkrete innovationsprojekter. På projektbørsen vil det også være muligt at få information om støtte- og finansieringsmuligheder for innovative virksomheder f.eks. EU-projektordninger eller Videnkupon-ordningen.

Målgruppe

Konferencen henvender sig til teknikere, udviklere, rådgivere og ledere, der er engageret i innovation og produktudvikling. Der er dedikeret temaer for dem, som er optaget af selve den tekniske produktudvikling og dem, som er optaget af innovationsprocessen og samarbejde. Der vil især være fokus på mindre og mellemstore virksomheder.

Udbytte

Vi har tilrettelagt Innovation09 så du som deltager, kan tage noget konkret med hjem. Noget som kan overføres til din egen dagligdag i mindre portioner og derved skabe værdi hurtigt. Derfor det åbne program med foredrag, cases, 1:1 rådgivning og projektbørs. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge.

More information

Asser Kalsbøll

+45 72 19 43 28

 

Sign-up inno09
Copyright ©2010 - DELTA - Venlighedsvej 4 - 2970 Hørsholm - Denmark - Tel. +45 72 19 40 00